De store modefirmaer ser på børnene

Den internationale Mintel-rapport viser, at 20% af provenuet fra luksusmarkedet har børn som deres endelige destination. Burberry, D&G, Ralph Lauren, Diesel, Roberto Cavalli, DKNY, Moschino ... alle disse og mange flere er i stand til at klæde vores børn til det sidste, men selvfølgelig til uovervindelige priser. Kom nu, de, der køber dette tøj til deres børn, skal opgive den støtte, der ydes af regeringen, og overføre dem til dem, der har mest brug for dem.

Katalogerne over magasiner som Vogue har allerede børneversioner, i dem kan du se, at børnetøjet til denne lille elite er som deres mødre og far, men i miniature, “hverken roser eller blues, ingen slips eller blonder, intet af tøj, der er lette at vaske og stryge, skal du være tro mod mærket ”.

Pepa Ortiz, direktør for den internationale børne- og ungdomsmodemesse i Valencia, siger, at kollektionen er adresseret, der skaber behageligt og modstandsdygtigt tøj til børn. Mangler kun ... Men fejlen ligger hos forældrene og også på markedsføringen og med komplekserne og ønsket om at give det bedste (hvad en fejl).

At man ønsker at leve med mere luksus betyder, at fødselsraten reduceres, og det kaldes at give livskvalitet: at have et tøj fra Dior, Moschino eller DKNY?, At have miniatyrversionen af ​​fars bil?

Forældrene er vores barns guider, i det mindste indtil vi er seks eller syv år, det er vi, der vælger deres klædeskab, de accepterer det og beholder det muligvis. For det store virksomheder ser et voksende marked for børn og de arbejder på at tilbyde alle slags luksus til de små, fra kostumer, nogle legetøj, børnepasningsartikler, møbler og endda parfume og tilbehør. Men lad os ikke tro, at dette er noget nyt, denne tendens begyndte at vokse over 90.

Ifølge professor i antropologi for uddannelse ved Universitetet i Valencia, Petra Mª Pérez, "eroderes børn ved at sløre grænserne mellem barndom og voksen alder." Selvfølgelig er det, at barndommen varer mindre og mindre.

Når vi kender, at en af ​​de bedste tider i livet er barndommen, skal vi tage det væk fra vores børn?