For et par dage siden kommenterede vi anbefalingen om at fodre efter behov til babyer, der drikker modermælk, og i dag skal vi tale om hvornår og hvor meget et barn, der fodres med kunstmælk (eller modermælk i en flaske) skal spise.
Selv mange sundhedspersoner gør det ofte, siges det, at amning er på efterspørgsel, men at kunstig mælkefodring bør tilbydes baseret på forud fastlagte tidsplaner.
Virkeligheden, og allerede anbefalet af ESPGHAN (European Society in Gastroenterology, Hepatology and Nutrition in Pediatrics) i 1982, er, at flasken gives også efter behov. Nu vil vi forklare hvorfor.
Kunstig mælk er vanskeligere at fordøje end modermælk og forbliver derfor længere i maven, cirka 3-4 timer. Anbefalingen er interessant at normalt give en flaske hver 3. time.
Realiteten er, at det, som med amning, ikke er nødvendigt at vente på, at maven er tom, og at der ikke er noget problem med at indtage kunstig mælk, når der stadig er mælk i fordøjelsen, så tiden bør aldrig begrænses.
Hvis et barn spørger inden for to timer efter at have taget en flaske Det er et tegn på, at du har brug for at spise, uanset om du har mælk i maven eller ikke (hvilket på den anden side er umuligt at vide).
Problemet med at indføre tidsplaner er, at mange børn vil drikke mælk, før de er sultne (hvilket ville være et mindre problem, hvis den, der tilbyder flasken, forstår, at den ikke behøver at være færdig) og mange andre (dette problem er større) vil drikke mælk, når de allerede er spørger et stykke tid, for da "de stadig ikke rører ved dem, vil de græde efter noget andet" (eller bare "vent lidt, det rører stadig ikke dig").
Der er undersøgelser udført med spædbørn, der blev fodret med formelmælk, som fik den mest koncentrerede eller fortyndede formel.
Resultatet var, at de selv modificerede skuddene, så kaloriindtagningen i slutningen af dagen var nøjagtigt den samme.
Nu, når du taler om at give flasken efter behov, snakker du ikke bare om hvornår men også hvor meget.
Hvis vi ser på energibehovet (Butte, 2000) hos et 3 måneder gammelt barn, ser vi, at han har brug for mellem 328 og 728 kcal pr. Dag. En pige i samme alder har brug for mellem 341 og 685 kcal.
Ud af nysgerrighed og for at sammenligne ser vi den energi, der kræves i et 6 måneder gammelt barn og ser, at de er mellem 491 kcal for dem, der har brug for mindre, og 779 kcal for dem, der har brug for mere. For 6-måneders gamle piger varierer deres behov mellem 351 og 819 kcal.
Som du kan se, drikker Claudia (jeg gør det op), en tre måneder gammel pige, en mængde mælk X hver dag, der giver hende de 341 kcal, hun har brug for at gå i vægt og vokse normalt, og Paula, datteren til sin mors ven , der også har tre måneder, drikker en mængde mælk og leverer de 685 kcal dagligt, den har brug for.
Paula's 685 kcal de er mere end dobbelt end Claudias 351, så når disse to venner samles i parken, forklarer Paula mor glad, hvor godt hendes pige spiser den 180 ml flaske (nogle gange endda 210 ml), som hendes børnelæge sendte hende, mens mor til Claudia fortæller hende desperat, at der ikke er nogen måde, hun spiser de 150 ml, hun tilbereder, fordi det er en meget dårlig eater og altid forlader meget.
Sandheden er, at her er der hverken god eller dårlig eater. Disse to piger spiser, hvad deres kroppe har brug for (forståelse af, at de ikke er tvunget til at indtage mere, end de har brug for).
Med andre ord, ligesom med modermælk og modermælk, bør børn, der drikker flaskemælk, drikke nøjagtigt, hvad de vil og når som helst de ønsker. Problemet (for dem) er, at forældrene i disse tilfælde ser, hvad de tager.
Jeg er fristet til at opfinde en intelligent flaske, der er gennemsigtig, mens jeg forbereder mælken og uigennemsigtig, mens babyen tager den. På denne måde vil de være på lige fod med babyer, der drikker modermælk, heldige, at deres mødre ikke har gennemsigtige bryster, og de kan tage i flasken den mængde mælk, de har brug for, og når de har brug for det, dvs. efter behov.
